Albuquerque

Albuquerque er den mest befolkede by i staten New Mexico, og her kan du både opleve byliv, flod og bjerge. Byen byder på masser af hyggelige butikker, restauranter, caféer og gallerier – perfekt til at ose rundt og kigge på tingeltangel eller få sig en kold øl og en bid mad. Du kan også finde masser af museer i byen – Albuqurque Museum of Art and History er det mest interessante, og her kan du gå i timevis og se på flotte malerier og læse om byens historie. Old Town Albuqerque er næsten et museum i sig selv med al sin gamle, historiske charme fra dengang, byen blev grundlagt i 1706. Det er også i den gamle bydel, Albuquerque Biological Park ligger, og den er bestemt et besøg værd! Det er på én gang en botanisk have, en zoologisk have og et spændende akvarium, og her er masser af farverige planter og dyr! Hvis du er interesseret i musik og teater, er der masser af spændende muligheder, fx Isleta amfiteater, Tingley Coliseum, Sunshine teateret eller KiMo teateret, der er det mest kendte, og som næsten er blevet byens vartegn. Lidt udenfor byen ligger Sandia og Manzano bjergene, der er gode at vandre og klatre i, og fra den sjove kabelbane, der går op til bjergene, er der en fantastisk udsigt udover området! Hvert år den første uge i oktober bliver der afholdt en international luftballon-festival i den store Balloon Fiesta park. Hundredvis af luftballoner stiger mod himlen, nogle gange mere end 500 ad gangen – det er et prægtigt og farverigt syn, som ingen bør snyde sig selv for! 

Rejser til Albuquerque

US71
Chicago, Springfield (IL), St. Louis, Springfield (MO), Tulsa, Oklahoma City, Amarillo, Albuquerque, Holbrook, Flagstaff, Las Vegas, Santa Monica

Hoteller i Albuquerque

Vi researcher vores destinationer rigtig grundigt og beskrivelse og billeder af dette hotel kommer snart!

Spørg vores rejsekonsulenter om mere information på telefon 3315 3322.

Inns of Banff er et godt hotel i alpestil, som ligger super godt i udkanten af Banff. Du skal gå 20 minutter for at komme ind til byens centrum, men til gengæld er du omgivet af bjerge og nationalparkens smukke natur. Det er lidt svært at parkere her, men når du først kommer ind, får du god betjening af et dejligt personale. Hotellet er ikke helt nyt - enkelte steder vil du opleve, at der er lidt slidt, og væggene er tynde, men værelserne er gode og veludstyrede, og du får gratis internet. Her er to restauranter og en skibus, som går op til løjperne, hvis du er her om vinteren. Hop en tur i den varme, udendørs pool og nyd udsigten til de kæmpemæssige bjerge, eller lig og das i det indendørs boblebad.