Rejser til Amritsar

Amritsat blev grundlagt i 1544 i delstaten Punjab, og byen har en voldsom historie. Mest trist er nok massakren i 1919, hvor den britisk-indiske hær åbnede ild mod en fredelig demonstration. Senere blev byen centrum for stridigheder mellem Indien og Pakistan, der kun ligger 30 kilometer herfra, og der har også været kampe mellem indiske tropper og Sikh Separatister. Det er dog alt sammen lang tid siden, og nu er byen heldigvis fredelig!

I 1499 fik Guru Nanak Sikh en åbenbaring, og dermed var grundlaget til Sikh religionen lagt. I dag er byen Amritsar centrum for denne religion, og Sikhernes vigtigste helligdom. Det Gyldne Tempel ligger her. Templet blev bygget i 1604 af Guru Ram, og i 1802 fik Ranjit Singh taget dækket med forgyldte kobberplader. Det ligger i en sø midt i basarkvarteret og når den gyldne bygning spejler sig i det stille vand, er det simpelthen bare så smukt, at du ikke kan undgå at blive henført.

I byen ligger også Mata templet, der er et hindu grotte tempel for den kvindelige helgen Lal Devi. Templet besøges af kvinder, der ønsker at blive gravide, og er nærmest en labyrint af gange, grotter, trapper og underjordiske stier. 

Billeder

Det gyldne tempel
White Towers ved siden af Golden Temple
Rejser til Indien
Pilgrimme samler sig i Amritsar