Anaheim

I Anaheim oplever du magiske verdener, kæmpemæssige filmsets og vilde dyr i byens mange parker! De mange temaparker, attraktioner og aktiviteter i byen gør det til det perfekte sted for en børnevenlig familieferie. Du skal selvfølgelig besøge "det gladeste sted i verden" - Disneyland! Her kommer hele tiden nye rutsjebaner og shows. Der er to parker: Disneyland Park, som er et fortryllet kongerige af eventyr og fantasi, og California Adventure Park, en temapark der hylder staten lige fra de mange lys i Hollywood til de klassiske moler hele vejen ned ad Californiens kyst. Byen er også hjemsted for Knott's Berry Farm, der har over 165 vilde rutsjebaner! Om aftenen bør du spise og shoppe lidt. Her er masser af butikker, restauranter og sjove steder - de fleste med Disney-tema. Lige noget for børn og voksne med en barnlig sjæl! Ved stranden er der god mulighed for at se hvaler eller delfiner, og der bliver arrangeret guidede ture i området. Der er også masser af bakker og bjerge at vandre i! 

Hoteller i Anaheim

Clarion Hotel Anaheim er et stort, godt, men lidt slidt, hotel, der ligger perfekt - ti minutters gang fra Disneyland. De små værelser er helt fine, her er gratis internet, kaffemaskiner med gratis kaffe, køleskab, fladskærms TV og (meget!) små badeværelser. Derudover er der en god swimmingpool, hvor du og børnene kan plaske rundt, og der er spillerum, giftshop og et lille fitnesslokale, hvor du kan træne, hvis du ikke har fået gået nok i Disneyland. Du får gratis morgenmad, men den er ikke fantastisk.