Filippinerne

Apo Island

Rejser til Apo Island

Apo Island er en lillebitte ø på kun 32 hektar, der ligger lidt syd-vest for Dumaguete.

Øen er af vulkansk oprindelse og hjemsted for en mindre befolkning af fiskere, og derudover er du bare omgivet af fantastiske klippeformationer og hvide sandstrande. Øen har fået tilnavnet "Skildpaddeøen", fordi her lever så mange havskildpadder. Omkring 200 havskildpadder siges at holde til her, og du kan nemt opleve dem direkte fra stranden på en snorkeltur med guide. Det er en kæmpe oplevelse svømme rundt med de store, rolige dyr. De er større, end man lige tror.

Øen er omgivet af krystalklart vand i alle nuancer af blå og turkis og et enestående koralrev, der ikke findes meget bedre andre steder i verden, er medvirkende til, at både snorkling og dykning er en stor oplevelse her. For at beskytte de usædvanligt flotte koraller og fisk, er havet er fredet i en 300 meter bred zone rundt om øen. Du kan opleve både klovnfisk og kirurgfisk, kæmpestore søstjerner og små stimer af neonfarvede fisk.

Stranden på øen er smuk med groft koralsand og helt krystalklart vand. Palmer og klipper omgiver stranden, og sammen med det knaldturkise vand ligner det altsammen noget fra et eventyr. Her er virkelig flot!

Du kan nemt besøge Apo Island på en dagstur fra Siquijor. Det tager omkring halvanden time at sejle hertil.

Billeder

Rejser til Filippinerne
En havskildpadde i det blå vand
Rejser til Filippinerne: Apo Island
Rejser til Filippinerne: Apo Island
Rejser til Filippinerne: Apo Island
Rejser til Filippinerne
Rejser til Filippinerne
Rejser til Filippinerne
Rejser til Filippinerne