Battambang

Battambang er en hyggelig by med omkring 200.000 indbyggere, der har en flot velbevaret kolonial arkitektur. Byen ligger smukt ved Sangkae-floden, og omkring byen finder du flere flotte og meget gamle templer, og de er forskellige på mange måder, nogle af de mest interessante ligger på bakketopper rundt omkring i omegnen. Hvis du er eventyrlysten, kan du leje en cykel eller motorcykel og ellers bare køre derudad til de mindre landsbyer, hvor du kan snuse lidt til, hvordan livet leves her. Det, Battambang provinsen er kendt for, er at have landets største risproduktion, så mon ikke du ser nogle rismarker? Hvis du vil have en god oplevelse og samtidig støtte et godt formål, kan du se en forestilling i Battambang Circus (Phare Ponleu Selpak). Shows med akrobater, jonglører og artister bliver opført af studerende fra en velgørenhedsskole, som hjælper dårligt stillede børn og unge til at få en uddannelse. Skal du på udflugt så tag til den store sø, Kamping Puoy Lake, der har mange åkander og store lotusblomster.

Rejser til Battambang

811
Ho Chi Minh City, Phnom Penh, Battambang, Siem Reap, Sihanoukville

Hoteller i Battambang

Maisons Wat Kor er et rigtig hyggeligt sted, der ligger ca. 2 kilometer fra Battambang. Her er dejlige værelser i træbygninger smukt beliggende i en have. Her er pool, internetforbindelse og i restauranten serveres der skøn khmer-mad lavet med grøntsager fra hotellets egen urtehave. Servicen er i top og stemningen er afslappet og imødekommende.