Corning

Corning er flere gange blevet kåret som en af de bedste kunstneriske småbyer i USA – senest i 2010. Byen er da også kendt for at huse verdens største glasmuseum, der har en kæmpe udstilling af forskellige glasobjekter, der kan dateres helt tilbage fra antikken til nu. Oplev en spændende verden af glaskunst og glaspustningsdemonstrationer.  En anden af byens helt store kulturelle attraktioner er the Rockwell Museum of Western Art, der har en vigtig samling af vestlige, amerikanske malerier og skulpturer, der er samlet gennem de sidste 40 år. Til forandring fra museumsluften, tag da en slentretur ved floden Chemung River, der løber gennem bymidten, og gå en tur ned ad den historiske gade Market Street, og kig på det fine udvalg af butikker og restauranter.

Rejser til Corning

US73
New York, Ithaca, Niagara Falls (Canada), Corning, Lancaster, Washington

Hoteller i Corning

Radisson Hotel Corning er et rigtig godt hotel i hjertet af byen. Værelserne er dejlige, og du har aircondition, TV, køleskab og gratis wifi. Hotellets ansatte er meget hjælpsomme, så er du i tvivl om noget, så tøv ikke med at spørge dem – de vil rigtig gerne hjælpe. Tag en dukkert i den indendørs pool eller slap af med en god bog i den store, hyggelige lobby. Hvis du er den aktive type, så kan du også få sved på panden i hotellets veludstyrede træningslokale. Her er en rigtig god restaurant, men der er også mange gode restauranter i gåafstand fra hotellet. 

Ramada Inn er et godt 3-stjernet hotel med udendørs pool, fitnessrum, restaurant og bar. Hotellet ligger central i byen, og alle de nydelige værelser har te/kaffemaskine og mikrobølgeovn, og der er gratis parkering ved hotellet.