El Chalten

El Chalten er en lille bjerglandsby, der ligger ca. 220 kilometer fra El Calafate. Her er du virkelig ude i naturen, for byen er lille og omgivet af sletter og skøn, vild natur. Her er meget smukt, og du kan vandre i skoven, ved floder og søer og gennem bjerge og dale. Undervejs møder du måske nogle vilde heste og ser rovfulge i luften, men ellers er her ingenting. Landskaberne forandrer sig, de høje tinder rejser sig imod himmelen, og du kan ikke undgå at blive betaget og bevæget af denne natur. Selve byen er meget stille og rolig, så du kan gå tidligt i seng og lade op til vandreturene. Til aften kan du måske spise på El Muro restauranten, der serverer lækker mad, og når du har brug for en snack, så snup en vaffel på la Wafleria. 

Hoteller i El Chalten

Hotel Poincenot er et lille, hyggeligt hotel med gode værelse og internet. Hotellet ligger godt, da det er tæt ved både busstationen og ved der, hvor mange af vandreturene starter.