Rejser til Hanoi

Hanoi er Vietnams hovedstad og største by i den nordlige del af landet - og med sine 6 mio. indbyggere er her et menneskemylder uden lige. Det er en travl by, og det siges, at her er over 3 mio. scootere! 

På trods af det så anbefaler vi, at du bruger et par dage i byen, for her er virkelig hyggeligt med mange gode markeder og butikker. Faktisk kunne man nemt få en uge til at gå her, men skal du videre rundt i resten af Vietnam, så er to-tre dage rigtig fint. Når du går rundt i Hanois flotte brede gader, vil du tydeligt kunne se den franske arkitektur fra kolonitiden. 

Slip væk fra trafikken ved at gå en hyggelig tur rundt om den romantiske Hoan Kiem sø, hvor mange af byens indbyggere slentrer, løber og træner. Gå enten turen om dagen eller aftenen, og måske begge dele, da området omkring søen måske bliver endnu hyggeligere om aftenen. Midt i søen ligger Ngoc Son Templet, som er smukt belyst om aftenen. Besøg også Ba Dinh Square, hvor mange at de vigtige regeringsbygninger ligger og Ho Chi Minhs mausoleum og museet, hvor du kan lære om hans liv og betydning for Vietnam.

Du kan også tage en tur til den gamle bydel, hvor stort set alt handles, lige fra bambusstiger, blomster, sko og helstegt pattegrise. Du vil højest sandsynligt også se boder med griseindvolde og andre interessante ting. Det er et ældgammelt område, som kun har ændret sig meget lidt, selvom der med tiden er kommet nye varer til. Hanoi huser også en del interessante museer om både historie, kunst og kultur. Det er også her, du har rig mulighed for at opleve vanddukke-teater - teaterstykker hvor vandoverfladen er scenen, og dukker af træ føres af og snore, mens historierne bliver sunget til.

Hanoi er en stor oplevelse på en rundrejse til Vietnam, og byen har lidt mere charme en den anden kæmpeby Ho Chi Minh City.

Billeder

Rundrejse til Vietnam - Trafik i Hanoi
Rundrejse til Vietnam - Hanoi Garden
Ho Chi Minhs Mausoleum, hvor du kan komme ind at se hans balsamerede krop
One-pillar Pagoden
Det flotte Præsidentpalads
Den berømte bro i Hoan Kiem Lake
Smuk udsigt over byen
Rejser til Vietnam
Rejser til Vietnam
Rejser til Vietnam
Rejser til Vietnam

Dine ønsker:

Her ser du vores favoritter. Filtrér videre selv.

Fortæl os, hvad du ønsker, så finder vi det, der matcher!

Viser ud af

Hoteller i Hanoi

Flere hoteller i Hanoi

Oplevelser