Hsipaw

Hsipaw er en lille bjerglandsby med et vidunderligt marked, hvor folk fra oplandet kommer og sælger deres varer. Her er også en smuk pagode og et lille, gammelt faldefærdigt palads - måske snarere et stort hus - der tilhørte den sidste Shan konge. Området omkring både Hsipaw og Keng Tong byder på gode muligheder for trekkingture og bådture i smukke naturrige områder med små landsbyer, rismarker og frugtplantager. Måske du kan prøve at spise helt, helt frisk og nyplukket ananas eller papaya?

Rejser til Hsipaw

559
Mandalay, Hsipaw, Bagan, Inle Lake og Yangon
567
Yangon, Mandalay, Hsipaw, Kalaw, trekking, Inle Lake

Hoteller i Hsipaw

Mr. Charles Guesthouse er både et hotel og et pensionat, og det er simpelt men rigtig godt! Det ligger centralt i byen i gåafstand til markeder og floden - perfekt hvis du får lyst til en hyggelig slentretur ved vandet. Det er ejet af Charles og hans familie, og de hjælper dig med at arrangere ture i området, hvis du har lyst til at trekke, cykle eller sejle. Værelserne er enkle, men her er det mest nødvendige - gratis internet, air condition og blæser. Der er ikke så meget varmt vand på badeværelset, og det kan godt være lidt forsinket, for det er opvarmet af solceller. I den lille restaurant, kan du få rigtig lækker, hjemmelavet mad, udvalget er ikke så stort, men det er til gengæld godt!

Riverside @ Hsipaw Resort ligger smukt ved Dokhtawady floden og er nok et af de hyggeligste hoteller i området. Her er 20 værelser fordelt i 10 rustikke murstens bungalows, og alle har privat veranda med udsigt over floden. Værelserne er smukt indrettede og har gode faciliteter. Der er wi-fi i fælles områderne. Byen ligger på den anden side af floden, og du kan nemt tage hotellets gratis båd frem og tilbage.