Ijen

Ijen vulkanen er en del af gruppen af såkaldte stratovulkaner. Som noget helt specielt ligger Ijen inden i en anden vulkanåbning, som er 20 kilometer bred, og et andet helt særligt kendetegn er den smukke kratersø i midten af vulkanen med næsten spøgelsesagtigt turkisblåt. Om morgenen kan du gå en tur ned i krateret og opleve en fantastisk solopgang, der kaster et blåligt skær af sig på grund af svovl dampene. Vulkanen har tørt savanne-agtigt landskab og skøn udsigt ud over hele området. Vulkanen har også en gul kratersø, der er så gul, at det ser helt kunstigt ud!

Rejser til Ijen

412
Surabaya, Bromo, Ijen, Sanur, Gili Trawangan og Senggigi
413
Kuala Lumpur, Ujung Pandang, Toraja, Surabaya, Bromo, Ijen, Sanur og Gili Trawangan

Hoteller i Ijen

Ijen Resort & Villa ligger ved Ijen Nationalpark og har udsigt over rismarker i terrasser og vulkaner. Det er et rigtig flot hotel med dejlige værelser, der alle har gode faciliteter så som internet og balkon eller terrasse. Omgivelserne bliver ikke flottere, restauranten er super god, poolen dejlig og massagen fantastisk.

Ketapang Indah Hotel ligger midt i byen lige ud til stranden. Værelserne er fine, og du har enten en terrasse eller en balkon, hvor du kan sidde og nyde de varme aftener. I den dejlige have er der er en god pool og en lille legeplads til børnene, og i lobbyen er der (for det meste) internetforbindelse. På restauranten kan du spise god mad for ikke særlig mange penge - og du kan endda spise der 24 timer i døgnet. Personalet er sødt og opmærksomt, men ikke alle er lige dygtige til engelsk.