Kurendhoo Island (Lhaviyani Atoll)

Kurendhoo Island er lidt over 1 kilometer lang og 250 meter på det bredeste. Her er 3,5 kilometer kridhvid , masser af palmer og store hvide sandbanker i det lyseblå og turkise vand. Den er del af Lhaviyani Atoll, som består af i alt 54 øer, hvoraf en håndfuld er beboede. Du kommer herhen på lidt over en halv time med vandfly fra Male. Du kan vælge at blive i dette lille paradis og måske beundre den store koloni af Reef Manta Ray, der holder til her eller de mange havskildpadder, der bor i atollens lagune. Du kan også tage ud på vandet, besøge øde øer eller måske tage på visit til nogle af de beboede øer i nærheden. Fx Narifaru, hvor der bor næsten 4.000 mennesker eller Noon Atoll, hvor der fremstilles traditionelle Dhoni både. 

Hoteller i Kurendhoo Island (Lhaviyani Atoll)

Kuredu Island Resort & Spa er skandinavisk ejet og super velfungerende. Her er dejligt og hyggeligt, og værelserne er enkle men rummelige og helt fine og med egen veranda. Du kan køle ned i en af de to swimmingpools med udsigt over havet eller forkæle dig selv i spaen, og vil du hellere være aktiv, er der masser af muligheder for det. Golf, tennis, fitness, vandski, kajaksejlads, ø-hop, snorkling og dykning er bare nogle af de aktiviteter, du kan give dig i kast med. Sulten kan du stille i de mange restauranter, og trænger du til at skylle dagens oplevelser ned med en forfriskende, farverig drink, har du flere barer at vælge imellem. Du kan også tage på udflugt til både beboede og ubeboede øer (bemærk at ikke alle udflugter finder sted hver dag, og at nogle af dem kræver et vist antal deltagere).