Luxor

Luxor er den by i verden, der rummer flest oldtidsmonumenter! Tutankhamons grav, Karnak- og Luxor-templerne med de fantastiske statuer, ruinerne af gravarbejdernes landsby, dronning Hatshepsuts terrassetempel, som nærmest er bygget ind i bjergsiden, Kongernes dal med smukke, sandfarvede ørken- og klippelandskaber, hvor næsten alle faraoerne ligger begravet, osv osv osv. Det ene bygningsværk er mere berømt end det næste, og du kan bruge timevis på at udforske området! Hvis du har brug for et lille afbræk fra historien, så besøg den lokale basar og kig på stenhuggerarbejde, bomuldsvarer, krydderier, tæpper, parfume, sølv og guld. Der er også fantastiske på vandre-, ride- eller cykelruter gennem de omkringliggende marker, bjerge og landsbyer, og der er hele tiden nye, spændende indtryk.

Hoteller i Luxor

Pyramisa Isis Hotel & Suites Luxor er et stort og godt hotel, som ligger ved Nilens bred i gåafstand til gode restauranter og butikker - og kun 2,5 kilometer fra Luxor templet. Hotellet har store, komfortable værelser med aircondition og udsigt til byen. På restauranten serverer de god mad, og personalet er sødt og opmærksomt. Tag en dukkert i de to lækre pools eller slæng dig i en liggestol, når solen gør det for varmt til at gå i byen.