Paro

Paro er den højst liggende by på vores Bhutan rejser. Den ligger i hele 2.280 meters højde og er en af landets smukkeste byer. Samtidig er det også en by, der byder på nogle flotte, historiske bygninger. Byen ligger i Paro Valley, og i denne dal findes der mange flotte seværdigheder. Lej en bil med chauffør eller tag en taxa rundt til de største højdepunkter. Besøg ruinerne af fortet Drukgyal Dzong, der blev bygget i 1647. Ruinerne er blevet hærget af vejr og vind og endda en brand, og på en klar dag kan du nyde den smukke udsigt til det 7.314 meter høje bjerg, Mt. Jhomolhari. Tag videre til et af de ældste templer i Bhutan, Kichu Lhakhang. Dette tempel menes at være et af de 108 buddhistiske templer, der blev opført af den tibetanske konge Songsten Gampo i det 7. århundrede, for at markere landegrænsen. Historien fortæller, at de to appelsintræer i templet, bærer frugt året rundt – måske du lige skulle tjekke, om det er sandt? Du må absolut heller ikke snyde dig selv for at se Taktsang Monastery, der også kaldes for Tiger’s Nest. Dette tempel har en helt enestående beliggenhed på et klippeudspring højt oppe af en bjergside. Legenden fortæller, at Guru Rinpoche fløj hertil på en tigers ryg for at uddrive en dæmon og derefter meditere her i en hule i 3 måneder. Det er ikke underligt, at han havde lyst til at sidde her i hele 3 måneder, for udsigten over de grønne fyrreskove og smukke rododendron er ganske enkelt betagende. Tiger’s Nest er måske et af de smukkest beliggende templer i hele verden, og selvom turen herop er en forholdsvis hård tur på 2-3 timer, er det hver en sveddråbe værd!

Hoteller i Paro

Vi researcher vores destinationer rigtig grundigt og beskrivelse og billeder af dette hotel kommer snart!

Spørg vores rejsekonsulenter om mere information på telefon 3315 3322.

Super dejligt hotel tæt ved lufthavnen i Paro. Her er flot dekoreret i traditionel stil. Det er bygget med tanke på miljøet og bruger blandt andet solenergi. Hotellet har stort fint udendørsareal, egen restaurant, bar og spa område med muligheder for at købe behandlinger.