Umphang Wildlife Sanctuary

Umphang Wildlife Sanctuary har smuk natur, bjerge og fantastiske udsigtspunkter. Rundt omkring i landskabet støder du på små Karen- Hmong landsbyer, hvor folk høster ris i markerne, og børnene leger på grusstierne. Området er på UNESCOs liste over verdensarv, og det er ikke uden grund, for her er altså virkelig dejligt! En masse nationalparker danner Thailands største fristed for spændende dyr og smuk natur med urskov og bjerge. Floden løber igennem landskabet, og her kan du sejle på tømmerflåde, trekke i junglen og jagte vandfald. Det er nemlig i Umphang, at Thailands største - og verdens sjettestørste vandfald - ligger! Det er Ti Lor Su vandfaldet, og det er et af nationalparkens små mirakler. Omgivet af frodig, grøn jungle falder vandet i etager ned over klippeterrasserne. Og det er altså kæmpemæssige vandmængder, som falder her fra Kloh Toh strømmen ned i Mae Klong-floden. Og så ligger det altså bare supersmukt i det flotte landskab - du kan næsten ikke stoppe med at kigge på det flotte syn. Husk endelig kamera, så du kan forevige mindet.

Rejser til Umphang Wildlife Sanctuary

Hoteller i Umphang Wildlife Sanctuary

Du skal bo i en simpel bambushytte i en Karen landsby i Umphang Wildlife Sanctuary - og her bor du altså sammen med andre, for der er er plads til 12 i en hytte. Du får soveposer, skummåtter og myggenet af guiderne, og du falder garanteret i søvn med det samme efter flere dage med spændende oplevelser og ømme fødder.

Du skal overnatte i telt med liggerunderlag og sovepose. Det giver sig selv, at du bor simpelt, men du får lækre måltider, som trekkingguiderne tilbereder til dig, og du falder i søvn til junglens lyde.