Agriturismo Cesani

Agriturismo Cesani er en skøn vingård med tilhørende hotel, der ligger helt fantastisk smukt i udkanten af landsbyen Pancole, seks kilometer fra San Gimignano. Her er 11 hyggelige værelser, som alle er forskelligt indrettet, og her er kun de mest nødvendige faciliteter. Stedets ejere er Elena og hendes familie, og de er super søde og hjælpsomme, så du vil straks føle dig hjemme! Morgenmaden består af lækre, lokale produkter som ost, skinke, pølse, friskbagt brød og frugt, og meget af det er fra hotellets egen gård. Her er en lille pool, hvor du kan ligge og sole dig med udsigt ud over landskabet og de dejlige grønne omgivelser. Tag på udflugt til gårdens vinmarker og få også en lille smagsprøve på den hjemmeproducerede vin - friskere bliver den ikke!