Agriturismo Raccianello

Agriturismo Raccianello er der, hvor C&Cs personale lærte at lave hjemmelavet pasta på firmaturen i 2014. Det er et fantastisk hyggeligt sted, som drives af vores venner Massimo og Monica. De veludstyrede lejligheder er lyse og rummelige med eget køkken. Her er en dejlig have med swimmingpool, hvorfra man har den bedste udsigt til San Giminano henover vinmarkerne. Stedet producerer sine egen vine og olier. Morgenmad er ikke inkluderet.