Anahata Villas & Spa Resort

Anahata Villas & Spa Resort er et lille eksotisk paradis, ca. 10 minutters kørsel fra Ubud. Der er kun 12 villaer, så du bor helt afslappet og idyllisk. Navnet ”Anahata” er et udtryk for kærlighed og harmoni, og det kan du tydeligt mærke. Du får rigtig følelsen af at være i et med naturen midt i regnskoven. Hotellet ligger på en bjergside, så du får gang i benene på de mange trapper, som løber rundt på hotellet. Er du lidt træt i kroppen efter de mange trappetrin, så tag en tur på hotellets spa, hvor den står på ren afslapning. Dit værelse – smukt balinesisk – har aircondition, TV, sikkerhedsboks og balkon/terrasse, hvor du kan se på aber. Hop i hotellets pool eller i den varme jacuzzi. Du er midt i junglen, så både insekter og aber kommer meget tæt på, så husk myggesprayen og lås døren, hvis du ikke vil overraskes af de behårede liansvingere. Restauranten er god men har ikke så stort udvalg, så tag ud at spise, hvis du vil prøve noget nyt. Du kan nyde en dejlig cocktail fra baren, når du kommer tilbage. Hotellet ligger lidt isoleret, så tag en gratis Shuttlebus til Ubud, hvis du vil udforske byen.