Apartotel Hotel La Perla

Apartotel La Perla Hotel er et lille og lidt slidt, men godt hotel. Det ligger ca. 6 kilometer fra centrum, men hotellets beliggenhed er ideel hvis du skal udforske området omkring byen fx Braulio Carillo National Park eller Cafe Britt kaffeplantagen. Hotellet ligger på en sidegade ud til en større trafikeret vej, så der kan godt være lidt trafikstøj. Værelserne er komfortable og har TV, gratis wifi og badeværelse med varmt vand. Morgenmaden er simpel, men ok - og den bliver bragt til dit værelse. Der er flere gode restauranter i gåafstand fra hotellet, hvor du kan spise aftensmad. Hvis du er i tvivl om noget, så spørg det søde personale – de vil hellere end gerne hjælpe.