Barahi Hotel

Hotel Barahi ligger skønt i udkanten af byen kun en kort gåtur fra Phewa Søen og shopping i byen. Det er et godt og hyggeligt hotel med enkle, rene værelser, hvor du har din egen lille balkon, så du kan sidde og nyde udsigten til Fishtail Mountain og de andre sneklædte bjergtinder. Du spiser godt på den lille restaurant, og personalet yder en super service - det er også i restauranten, at du kan gå gratis på internettet. Efter en lang dag i bjergene kan du tage en kold dukkert i poolen eller ligge i en af liggestolene og slappe af. Her er også en spa, der tilbyder skøn massage, og en bar, hvor du kan købe en drink om aftenen.