Blue Sea Boutique Hotel

Blue Sea Boutique Resort er et rigtig godt sted, der ligger centralt i byen, men væk fra hovedvejen, så der er stadig fredeligt. De 14 værelser er pæne og rene, og her er, hvad du skal bruge, fx wifi og en terrasse, hvor du kan sidde og slappe af om aftenen. Resortet ligger omkring 200 meter fra stranden, men i den smukke, tropiske have er en lille pool med liggestole, hvor du kan ligge og dase i skyggen for en parasol. Her er ingen rigtig restaurant, men her er en lækker morgenmadsbuffet, og du kan også få morgenmad direkte på værelset. De ansatte er rigtig søde og snakker godt engelsk.