Century Plaza Hotel & Spa

Century Plaza Hotel & Spa er et lidt ældre men godt hotel, som ligger centralt i Vancouver, kun et par blokke fra Robson Street. Værelserne er store og har både spiseområde, siddeområde, aircondition og gratis internet – men forbindelsen til internettet svinger altså lidt. Hotellet har restaurant, barlounge og en kaffebar, hvor du også kan få supper og salater – og så er der masser af spisemuligheder langs Robson Street. Hotellet har et træningslokale, hvor du kan få sved på panden, og så kan du tage en dukkert i den lille, indendørs swimmingpool.