Clarion Hotel Anaheim Resort

Clarion Hotel Anaheim er et stort, godt, men lidt slidt, hotel, der ligger perfekt - ti minutters gang fra Disneyland. De små værelser er helt fine, her er gratis internet, kaffemaskiner med gratis kaffe, køleskab, fladskærms TV og (meget!) små badeværelser. Derudover er der en god swimmingpool, hvor du og børnene kan plaske rundt, og der er spillerum, giftshop og et lille fitnesslokale, hvor du kan træne, hvis du ikke har fået gået nok i Disneyland. Du får gratis morgenmad, men den er ikke fantastisk.