Coconut Garden Island Resort

Coconut Garden Island Resort ligger på den skønne ø Cacnipa - cirka en time fra Port Barton. Resortet ligger i dejlige, flotte omgivelser lige ned til den smukke strand. Der er gode muligheder for snorkling, bordtennis, kajak, eller måske vil du prøve en lokal padlebåd? Hytterne er bygget i filippinsk traditionel stil med en fin terasse - de er enkle, med privat badeværelse (toilet og bad men kun varmt vand, hvis du er heldig). Der er en lille vifte, som kun kører på solenergi, så måske rækker det ikke til hele natten! Stedet er perfekt, hvis du bare vil have fred og ro og slappe af. I restauranten serverer personalet god mad til overkommelige priser.