Country Inn & Suites by Carlson

Country Inn & Suites by Carlson er et stort, ældre, men rigtig godt hotel, der ligger lige ud til Panama kanalen – så her har du første parket til at se de kæmpe store skibe, som hver dag sejler igennem kanalen. Værelserne er rigtig gode og har TV, aircondition og gratis wifi. Det engelsktalende personale er utrolig søde og hjælpsomme. Hotellet ligger i et stille område, men efter 10 minutter med en taxi, er du i centrum af Panama City. Du kan også tage hotellets gratis shuttlebus til det store Albrook Mall. Efter en dag med sightseeing eller shopping i byen, kan du tage en dukkert i poolen, der har udsigt udover kanalen, eller du kan også bare ligge og dase i en liggestol og holde øje med de mange skibe, som sejler forbi. Er du derimod den mere aktive type, kan du også benytte hotellets veludstyrede træningslokale. Her er to restauranter og en café der serverer mange gode retter, men der ligger også flere gode restauranter i gåafstand fra hotellet.