Deep Moon Resort

Deep Moon Resort ligger lige ned til den dejlige strand i Port Barton. Stedet er bygget i en charmerende "bambus-stil". Værelserne er i samme simple stil - det er små bungalows, der ligger rundt om i haven, og er du heldig, får du måske en af de fire hytter, der ligger lige ud til vandet! Værelserne har koldt/lunkent vand en vifte i loftet eller på et bord ved siden af sengen. Resortet er et godt udgangspunkt for udflugter til de mange flotte øer i området, eller du kan bare nyde naturen og slappe af på stranden.