Durango Downtown Inn

Durango Downtown Inn er et pænt og godt standardhotel, der ligger rigtig godt - lige ud til Animas River og kun en kort gåtur fra hovedgadens mange butikker og restauranter. Værelserne er lidt små, men de er rene, og her er det mest nødvendige - spørg efter et ikke ryger-værelse, hvis du ikke ryger. Trænger du til at røre dig, er der både swimmingpool, fitnesscenter og en lille joggingsti langs med floden, og bagefter kan du dase i jacuzzien. Spis aftensmad på hotellets udmærkede Restaurant Applebees Neighborhood Grill and Bar, eller snus rundt i byen og find andre gode spisesteder.