Fragata

Fragata er en lille, fin motoryacht med otte kahytter og plads til i alt 16 passagerer. Nogle kahytter har dobbeltsenge, andre køjesenge, men de er alle sammen gode og har både air condition og privat toilet. Du spiser maden i den lille spisestue, og her er også både en lille stue, et minibibliotek og et underholdningsområde med TV, DVD og stereoanlæg - så du kommer helt bestemt ikke til at kede dig. På det lille soldæk kan du ligge og dase, mens du kigger ud over det blå vand og de smukke Galapagos øer, som du sejler rundt imellem. Du kan hoppe i vandet fra bådens lille dykkerplatform, og så er du pludselig i en helt anden verden omringet af fisk.