Golden Island Cottage II

Golden Island Cottage II ligger nogenlunde midt på Inle-søen. Det er et rigtig hyggeligt lille hotel med bungalows på pæle i vandet. Selve bungalowen er enkel med myggenet, bad, toilet og en lille veranda med udsigt over søen. Her er også internet - hvis det ellers virker. Hotellet har ingen swimmingpool, men til gengæld er her en restaurant med rigtig lækker mad. Her hersker en fred og ro, som ikke er til at finde andre steder, og betjeningen på hotellet er simpelthen super - så her bare en rigtig, rigtig god stemning. Her skal du nyde udflugter om dagen, og stilheden fra din terrasse om aftenen.