Hippocampus Beach and Dive Resort

Hippocampus Beach Resort er et dejligt sted, der ligger midt i en frodig have med orkideer, blomstrende buske og kokospalmer. Her er ingen pool, men det er også ligegyldigt, da resortet ligger lige ned til en dejlig strand. Der er i alt 18 simple, men rene og pæne værelser med privat bad og tilhørende veranda med udsigt til enten haven eller havet. Til resortet hører et dykker-center, hvor du kan tage forskellige dykkercertifikater. Der ligger en restaurant tæt på resortet, hvor du kan få lækre fiskeretter eller komme på dinner-cruise, hvor du nyder din mad om bord på restaurantens egen båd.