Hosteria El Viejo Algarrobo

Hosteria El Viejo Algarrobo er et godt men lidt slidt B&B, der egner sig bedst til en enkelt overnatning eller to. Det er en fin rød bygning med en rigtig god beliggenhed i centrum, og der er gode parkeringsmuligheder, så det er nemt at komme hertil i lejet bil. Værelserne er små, faktisk ikke meget andet end en seng og et par sengeborde, men her er rent og varmt. Tre af værelserne har eget badeværelse, mens to af dem deler – alle badeværelse er meget små og har kun koldt vand. Fællesområderne er sjovt og rustikt indrettet med lilla vægge, træmøbler og små nipsting. Det er her, der er gratis wifi, når det ellers virker. Morgenmaden er meget simpel, men kaffen er god, og betjeningen opmærksom (selvom de ikke er så gode til engelsk).