Hotel Astoria Copacabana

Hotel Astoria Copacabana er et helt fint standardhotel i det sydlige Rio kun få minutters gang fra den berømte strand, Copacabana. Du kan gå til metroen på få minutter, så det er nemt at komme ind til centrum og shoppe løs eller måske se karnevallet? Værelserne er ret små, men her er det mest nødvendige - du skal dog betale for wifi. Hotellet har både sauna, fitnesscenter og en lille swimmingpool, som du kan dyppe dig i på en varm dag. Poolen har desværre ikke sol hele dagen, fordi den ligger i skyggen for nogle bygninger - men hvem behøver dog også en pool så tæt på så lækker en strand?