Hotel Cubanaca Los Caneyes

Hotel Cubanacan Los Caneyes ligger i udkanten af byen omkring en halv times gåtur til centrum. Stedet er charmerende og hyggeligt og består af små hytter bygget i oprindelig Taino stil med tage af palmeblade. Der er ikke meget plads i hver hytte, men der er det mest nødvendige. Hotellet er omgivet af en smuk, grøn have med eksotiske planter og en lækker pool. Restauranten serverer helt udmærket mad, og som underholdning er der modeshow om aftenen - det kan godt sommetider larme lidt for dem, der bor tættest på.