Hotel Las Golondrinas

Hotel Las Golondrinas er et skønt sted i hjertet af byen, kun et par minutters gåtur fra stranden. Værelserne er små og gode med klimaanlæg, blæser og trådløst internet. Her er en dejlig, frodig have med to små, fine pools, hvor du kan tage en afkølende dukkert, når du ikke gider gå til stranden - eller du kan bare ligge og dase dagen lang. Restauranten er ikke noget specielt, men hvorfor også spise på hotellet, når der er hundredevis af restauranter lige uden for døren? Du må ud og smage nogle lækre tacos! Hotellets ansatte er søde og smilende, og de vil gøre alt for at hjælpe dig og gøre dit ophold fantastisk. Du kan bruge Mamitas Beach Club mod betaling, så du kan ligge i en liggestol på stranden og bare nyde vandet, sandet og stemningen.