Hotel Oro Viejo

Hotel Oro Viejo ligger midt i byen tæt på Plaza de Armas, og her er en rigtig god stemning. Man skulle ikke tro, at det lå midt i ørkenen - her er grønne områder og en hyggelig have, så det er næsten som en lille oase. Værelserne er gode, og her er varmt vand, wi-fi og ventilation. Du spiser god morgenmad i det lille cafeteria, og om aftenen kan du sidde på hotellets terrasse, hvor der er udsigt ud over byens tage. Den lille pool er rigtig hyggelig med et lille vandfald til pynt og et par liggestole, hvor du kan solbade og dase efter en ørkenvandring. Der er også små siddeområder rundt omkring på hotellet, og her kan du sidde og hygge dig med familien eller snakke med nogle af hotellets andre gæster.