Hotel San Felipe y Santiago de Bejucal

Hotel San Felipe y Santiago de Bejucal er et meget smukt hotel, der ligger rigtig godt - lige ud til den hyggeligste plads i det gamle Havana og kun en kort gåtur fra vandet. Hotellet har marmorgulv, store søjler og moderne møbler, der stadig bevarer den cubanske charme. Du bor på fine værelser, og du kan gå på internettet mod betaling. Restauranterne serverer dejlig mad, og personalet er altid hjælpsomt og smilende, så du vil straks føle dig hjemme. Nyd den smukke udsigt ud over byen og vandet fra tagterrassen på 6. sal. Dette er nok det tætteste, vi kommer på et boutique hotel i Havana.