Hotel Vajra

Hotel Vajra er et simpelt men rigtig godt familieejet hotel, som ligger en kort køretur fra Thamel. Værelserne er meget enkle: her er en seng, en vask, en stol og et bord. Toilet og bad er fælles, men det fungerer! Hotellet har en skøn gårdhave med masser af træer, planter og havemøbler, og du kan slentre rundt og nyde roen i de fredelige, dejlige omgivelser. Du spiser godt på stedet, og her er også en tagterrasse med en bar, hvor du kan sidde og nyde en drink med en skøn udsigt ud over byen - på en klar dag kan du faktisk skimte Himalayabjergene i det fjerne!