Ibis Bophut Samui
Ibis Bophut Samui er et stort, moderne hotel, der ligger ud til Bophut stranden. Her er gode spisesteder i nærheden, og du kan gå til den nærliggende fiskerlandsby på 15 minutter eller køre 15 minutter til Chaweng stranden. De 209 gode værelser har wifi, TV, kaffe/te faciliteter og en lille balkon eller terrasse. Hotellet går meget op i bæredygtighed – de bruger sparrepærer, de komposterer og genbruger, og de køber råvarer fra lokale landmand til maden i restauranten. Restauranten er ikke noget ud over det sædvanlige, men her er helt almindelig, god thaimad, og også en poolbar, hvor du kan drikke cocktails lige ud til vandet. Den lækre pool er skøn, hvis du trænger til at blive nedkølet, og så er her selvfølgelig også stranden, hvor du kan ligge og dase eller bade dagen lang! Personalet er altid sødt og smilende, så du vil straks føle dig hjemme.