International Palms Resort Cocoa Beach

International Palms Resort Cocoa Beach er et helt fint hotel, der ligger midt på den lange strand. Hotellet er flot og farverigt men en smule gammelt, og det kan altså godt ses på værelserne - her er dog det allermest nødvendige. Udearealerne er rigtig gode! Her er en god pool, et lille vandland med sørøverskib og vandkanoner, hvor børnene kan boltre sig, og en dejlig jacuzzi, hvor de voksne kan slappe af. På stranden er der valley ball-net og surfbrætudlejning, og til resortet hører også både tennisbane, basketbane, fitnesslokale og gameroom - så der er masser at lave, og du kommer bestemt ikke til at kede dig. Der er også flere spisesteder, som serverer udmærket mad.