Irrawaddy Princess II

Irrawaddy Princess II er en hyggelig traditionel Myanmar-flodbåd med 20 kahytter. Hele båden er indrettet i asiatisk stil med masser af træ, bambus og flotte farver! Her er virkelig en dejlig atmosfære. Kahytterne er fordelt på tre dæk og alle har aircondition, minibar og eget badeværelse med varmt vand. Der serveres skøn mad ombord, og her er flere hyggelige fællesarealer, herunder spiseområde og baren ved det fine soldæk, hvor du kan nyde en cocktail. Servicen er i top, så bare læn dig tilbage og nyd udsigten og omgivelserne, når båden sejler på Irrawaddy Floden.