Kandawgyi Palace

Kandawgyi Palace er vidunderligt smukt og meget smagfuldt indrettet. Dette 5* hotel ligner et gammelt palads - der er teaktræ og kostbare tæpper overalt, dybe lænestole og en have, som er noget af det flotteste du kan drømme om. Hotellet ligger ved Kandawgyi søen, ca 20-30 min fra centrum og tæt på Swedagon Pagoda. Poolen er flot og har grønne smaragdfarvede fliser, omgivet af palmer, orkideer og store sten og klipper, og du har udsigt over søen fra poolen. Værelserne er smagfuldt indrettet, masser af teaktræ, næsten hele personalet taler engelsk, og der er wi-fi på hotellet og på værelserne, dog er det bedst på de værelser som ligger tættest på receptionen.