Koh Munnork Private Island Resort

Koh Munnork Private Island Resort er det skønneste, lille sted, der ligger på en lillebitte, grøn ø en times sejltur fra Rayong. Her har du ikke andet end fred og turkisblåt vand omkring dig, så du kan virkelig få slappet af! Stranden har fint, hvidt sand, og her er helt lavvandet, så du kan snorkle hele vejen rundt om øen og opleve livet under vandet. Og her selvfølgelig også en rigtig dejlig pool! Du bor i en af de små bungalows – de er gode og enkle, men vær forberedt på, at elektriciteten er væk imellem kl. 9 og kl. 13. Du kan også gå gratis på internettet i hotellets lobby. Restauranten har rigtig lækker seafood, og du kan sidde med din helt frisk kokosnøddejuice og nyde udsigten ud over vandet på din helt egen ø – næst helt egen, i hvert fald. Personalet er hjælpsomt, og du kan både leje fiskeudstyr og snorklegrej af dem.