Lavender Central Hotel

Lavender Central Hotel er et helt fint hotel, der ligger i hjertet af Ho Chi Minh by med både markedet, seværdigheder, shoppingcentre, restauranter og barer lige i nærheden. Hotellet er hyggeligt, men ikke så eksotisk, indrettet og holder sig til sit lavendeltema med lavendler rundt omkring og farver holdt i lilla. Værelserne er meget små og lidt slidt, men her er det allermest nødvendige som wifi, TV, minibar og kaffe/te-faciliteter. Her er ingen pool, men du kan give den gas i det lille træningslokale eller spise på den udmærkede restaurant. Nabohotellet har en tagrestaurant med glasvægge, hvor du kan sidde og beundre panoramaudsigten over hele Ho Chi Minh by.