Manaw Thu Kha Hotel

Manaw Thu Kha Hotel er et simpelt men godt sted, der ligger lidt uden for Nyaung Shwe, fem kilometer nord for Inle Lake. Værelserne er gode, og du får minibar, TV, køleskab og eget badeværelse - som mange andre steder i Burma svinger det varme vand og internettet dog lidt i kvalitet. Hotelgrunden er rigtig fin med masser af træer og grønne planter, og der er bænke, hvor du kan sidde i skyggen og læse en bog. Morgenmaden er helt fin, men indimellem er her rigtig mange mennesker, så kom tidligt!