Mandalay City Hotel

Mandalay City Hotel ligger ca. 100 meter fra den skønne, gamle bymur. Hotellet er pænt og hyggeligt med store værelser og gode faciliteter, bl.a. internet (når det altså virker). Her er også en dejlig pool, hvilket er sjældent her i byen, men vandet er altså lidt koldt - til gengæld ligger det som en dejlig, lille oase her midt i byen. Restauranten har et stort menukort og maden er rigtig god. Hvis du vil bo tæt på markeder og byens liv, så er dette stedet.