Posada y Bodega Vistalba

Posada y Bodega Vistalba er en dejlig vingård med hotelværelser, der ligger helt fantastisk, omgivet af vinmarker i udkanten af den lille by Luján de Cuyo. Gården er rustik og lækker med masser af grønne områder og en hyggelig vinkælder. De gode værelser har masser af plads, og du har en skøn udsigt til Andesbjergene, der tårner op bag alle vinmarkerne. På restauranten spiser du rigtig lækker mad, og selvfølgelig får du også serveret hotellets egne vine til - dem kan du også smage i Club Vistalba, der serverer vin i smukke lokaler.