Puri Gopa Hotel

Puri Gopa Hotel er et godt hotel med en rigtig skøn beliggenhed. Der er kun et par minutter til den skønne strand og en lille gåtur til byens liv. Du har alle muligheder for at slappe af på stranden, afprøve sjove vandsportsaktiviteter, gå i butikker og besøge de lokale barer og restauranter. Hotellet er et hyggeligt, familieejet hotel, der ligger i en frodig have og er opført i autentisk, balinesisk stil. Værelserne ligger lidt tæt og er en anelse slidt, men de er pæne og rummelige og har egen balkon med udsigt til enten haven eller poolen. På hotellet finder du også en lille restaurant og bar, hvor du kan slutte dagen af med dejlig mad og tropiske drinks - morgenmaden er dog ikke helt så god som resten af deres madudvalg.