River Hotel

River Hotel er et godt, moderne sted, der ligger centralt i Ha Tien lige ud til floden. Værelserne er rene og pæne med masser af plads, og her er TV, skrivebord og gratis wifi. Her er to udmærkede restauranter - en restaurantbåd og en restaurant på selve hotellet - og så er her en kaffebar, der også serverer lidt cocktails. På tagterrassen er der diskotek om aftenen, og du har en skøn udsigt til lysene ud over hele byen. Tag en kølig dukkert i poolen og forkæl dig selv med en lækker massage i spaen. De ansatte er hjælpsomme, men de er ikke så gode til engelsk.