River Kwai Jungle Rafts

River Kwai Jungle Rafts er et unikt og flydende hotel, hvor du oplever naturen på tætteste hold. Det ligger fortøjet i den berømte flod Kwai. Stedet ligger så naturskønt på floden, omkranset af den tropiske regnskov og har bjergene i baggrunden. Her bliver ikke brugt elektricitet, og værelserne som er lavet af bambus, bliver derfor kølet ned til en behagelig temperatur af floden og lyst op af lanterner om aftenen. De rummellige værelser er hyggelige, med eget toilet og bad, samt terrasse med hængekøjer. Her er en hyggelig restaurant med flotte omgivelser, hvor maden er lækker.