Thansur Bokor Highland Resort

Thansur Bokor Highland Resort er et imponerende, stort resort, der ligger indhyldet i skyer på toppen af bjerget. Der er 45 minutter i bil til Kampot by, så her kan du rigtig nyde naturen - for her er faktisk ikke så meget andet end skøn natur og god udsigt! Hotellet er i moderne stil, og værelserne er gode, og du kan gå gratis på internettet. Her er hele tre restauranter - og maden er udmærket, men ikke noget at skrive hjem om. Forkæl dig selv med en skøn massage i spaen, slap i saunaen eller gå i Kasinoet - men pas endelig på, at du ikke spiller alle dine penge væk.