Thavonsouk Resort

Thavonsouk Resort er et rigtig godt - dog ret slidt - hotel med en helt fantastisk beliggenhed ud til floden. Det ligger væk fra byens larm, men kun fem minutters gåtur fra butikker og restauranter, og her er en skøn have med masser af plads, hvor børn kan lege. Værelserne er OK og med en lille terrasse eller balkon, hvor du kan nyde aftenerne. Ejeren er super god og opmærksom, og han hjælper dig gerne med shuttle ind til byen. Der er wifi i lobbyen. Resortets restaurant har ofte lukket, men der er masser af spisesteder i byen. Morgenmaden er ikke noget særligt.